Lotte M

 

 

Kunstnerisk Uddannelse;

1981 - 82       Efteruddannelse (fuld tid) i billedpædagogik på Danmarks pæd.universitet

1982 -87       Frederiksberg malerskole v maler og billedhugger Grethe Bagge

                      Sideløbende undervisning hos maler Allan Stabell

1982 - 2022   Udstillinger i indland og udland  - Se udstillinger ...

2015               Medstifter og primus motor for kunstnergruppen In Situ Lolland

 

Min læremester Grethe Bagge var uddannet  maler og billedhugger - hos hende var man i den gamle klassiske skole, hun lærte mig håndværket - først tegning ,så akvarel derefter kridt ,og så til sidst  - oliemaleriet. Siden har jeg  andensteds søgt kompetancerne indenfor det skulpturelle og selv om jeg primært arbejder med tegning og maleri, kan jeg af og til i månedsvis udelukkende lave skulpturer.Først var det keramik,så keramik sammen med andre materialer. De senere år er det blevet til  store installationer med fx bemalede grene sammen med plexiglas. Installationer, der de sidste 5år har været udstillet i forbindelse med In Situ Lollands stedsspecifikke udstillinger i Reventlowparken fra maj - oktober. Disse installationer har ofte ved siden af en æstetisk dimension,også et inhold der kommenterer på samfundsudviklingen

Jeg har mit atelier på Lolland – med udsigt til havet, landskabet, og himmelen – plads,lys og luft, det bedste værksted jeg kunne drømme om

 Naturen er min store inspirationskilde, -  jeg fascineres af farverne, formerne og strukturerne Jeg maler det som overrasker og facinerer mig, - og det kan være fra alle steder i verden ….. Men der kan også til tider være meget andet  på spil - da jeg mere og mere  ser naturfænomener, som symboler på menneskers eller verdens tilstand . Jeg tilstræber, at videregive en stemning og en særlig  tilstand - mere end en konkret naturalistisk,fotografisk gengivelse. 

Tom Jørgensen - Kunstanmelder på Jyllandsposten og chefredaktør på Kunstavisen skriver bla.a

"Resultatet er en billedverden,hvor virkeligheden synes flydende og i evig bevægelse.En verden, hvor naturen ikke gengives stillestående, men i en lang og og uendelig proces af op- og nedbrydning. Som beskuere får vi derved en langt mere fysisk påvirkning, end hvis billederne var malet på en traditionel og naturalistisk facon.Det er som om vi selv hvirvles ned i malmstrømmen af farver og bevægelser. Selv dykker ned under vandoverfladen eller spaltes som farveprismer i skoven. Indtryk fra en flydende verden.Det er hvad Lotte Madsen maler".

 Jeg arbejder i temaer. Det kan ofte være det samme tema i flere år i træk,og jeg vender tit tilbage til et tema igen flere gange med års mellemrum .Jeg har gennem tiden været facineret af fx; "jord" , "øde svenske skove", "havet" ...

Tom Jørgensen skriver; "En ting gør sig gældende mere end noget andet , Lotte Madsen er facineret af den måde lyset brydes, når det møder en vandoverflade. Mange af hendes malerier ligner det syn, vi støder på, når vi enten betragter vandet fra oven eller dykker ned i det. Ting og objekter forvrænges , og virkeligheden bliver vægtløs og magisk. Hos Lotte Madsen giver det sig udslag i billeder, hvor lag forskyder sig mellem hinanden og områder skiftevis er klare og slørede, så helheden nærmest får en 3-D effekt".  

" Klippevægge" har også i årevis facineret mig,hvilket har resulteret i en del værker fx med titler som  "sedimenter" og senest "erosion" -  for lige nu er jeg optaget af den måde alt i naturen langsomt nedbrydes og eroderer. 

Det er sjældent, jeg maler et oliemaleri ude i det fri bla.a fordi lærrederne ofte er for store og processen for langvarig - jeg bruger hellere oliekridt, pastelkridt og akvarel, når jeg er ude omkring, til at fastholde en oplevelse. Disse skitser og tegninger tager jeg så udgangspunkt i, når jeg maler et billede - og blander det med det vigtigste, nemlig det billede, den stemning og oplevelse der sidder i kroppen

. Et oliemaleri kan jeg arbejde på i atelieret i måneder og nogle gange år. I den arbejdsproces er der tale om skiftevis konstruktion og destruktion af maleriet.- Det letteste tidspunkt er for mig begyndelsen , jeg har aldrig følt frygten for det hvide lærred - jeg holder ligefrem af, at det hele fremstår åbent og skitseagtigt  - fyldt med muligheder. Senere skal jeg kigge meget og behøver tid, før jeg ved, hvor maleriet skal angribes næste gang, og jeg omsider til sidst synes, at maleriet er som ”det jeg ville”.Jeg maler stadig efter mere end 40 år olie på lærred, for oliefarverne – har jeg fundet ud af,er dem der bedst tilfredsstiller mine krav til såvel processen, som det endelige produkt.